OM OS

Herberget Overførstergården er et midlertidigt botilbud for hjemløse beliggende i smukke gamle bygninger i Gentofte. Huset drives til dagligt af et engageret personale efter herbergets værdier og vedtægter.  

Værdier

Formål

– Overførstergårdens drives efter Servicelovens § 110.
– Overførstergårdens formål er at tilbyde midlertidigt ophold til mennesker, der på grund af alvorlige problemer befinder sig i en social truet situation. Dette skal skabe rammen om en stabiliserings- og resocialiseringsproces for den enkelte.

Mission

– Vores mission er at få mennesker til at ændre deres adfærd på væsentlige områder, set i forhold til hvordan vi opfatter hjemløshed. Den enkelte skal tage ansvar for deres eget liv og handlinger. Det forudsætter dialog, åbenhed og samarbejde i bestræbelserne på at opnå de formulerede mål i henhold til opholdsplanen.

Idégrundlag

– Overførstergården tilbyder et midlertidigt ophold til mennesker, som er hjemløse eller i en periode ikke kan opholde sig i eget hjem, og som i en overgangsperiode har brug for støtte for at fungere socialt. For at imødekomme dette tilbyder Overførstergården et ophold i et trygt miljø.
– Vi betragter hjemløshed som et komplekst problem med forskellig karakter:
– Dårlig økonomi
– Arbejdsløshed
– Mangel på bolig
– Mangel på netværk
– Misbrug
– Psykiske og fysiske problemstillinger.

Vision

– Overførstergården er et tilbud til mennesker, som ønsker at ændre på årsagerne til egen hjemløshed.
– Det betyder således, at man deltager i fællesskabet, mens man bor på Overførstergården.
– En del af opholdet består i at overholde Overførstergårdens daglige struktur, som er opbygget omkring måltider, møder og praktisk arbejde. Endvidere tilbydes fritidsaktiviteter og fællesarrangementer.
– Det grundlæggende redskab er kontaktpersonsordning, som skal sikre:
– Relation til den enkelte
– Synlighed
– Klart defineret kompetence / ansvar
– På Overførstergården bliver der vist respekt for den enkeltes individuelle behov inden for de givne rammer.
– Vi vil sikre udviklingsmuligheder, så den enkelte oplever, at der er mening og håb for fremtiden.
– Vi ønsker at støtte op om den enkeltes personlige udvikling, således at mennesket bliver i stand til at leve et selvstændigt liv i en egnet bolig ud fra individuelle ønsker og nuværende situation.
– Det betyder, at vi både under og efter opholdet vil lære mennesket færdigheder, så de kan bo i en egnet bolig.
– Overførstergården står for udviklingen af et attraktivt miljø af høj kvalitet, så alle føler sig værdsat og som del af et socialt fællesskab.
– Overførstergården vil som arbejdsplads opleves som imødekommende, troværdige, respektfulde og dialogorienterede.
– Overførstergården tilbyder et engagerende arbejde i et udviklende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor hver enkelt medarbejder er med til at præge udviklingen.

Menneskesyn

– Overførstergården tager udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn.
– Alle mennesker er ligeværdige og skal behandles med respekt. Dette gælder for eksempel uanset handlinger, religion, etnisk oprindelse, handicap, politisk standpunkt, alder og køn.
– Menneskesynet medfører samtidigt, at vi har et ansvar for hinanden som kollegaer, også når vi har problemer. I kraft af vores menneskesyn vælger vi at fokusere på hinandens ressourcer frem for hinandens svagheder.
– Overførstergården skal være præget af respekt, rummelighed, faglighed og ligeværdighed.

Strategier

– Overførstergården prioriterer, at der sker kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere.
– Dette betyder, at der løbende sker kvalitetsudvikling via bl.a. målrettet kompetenceudvikling samt uddannelse indenfor for JTI og Teamudvikling.
– Overførstergården laver forretningsgange og procedurer, der sikrer en optimal ledelse.
– Overførstergården udstikker rammerne for personalepolitik, organisation, kompetencer og igangsætter processer for at sikre implementeringen af værdigrundlaget.
– Overførstergården skaber og udvikler et grundlag, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes individuelle og særlige behov

Bestyrelse og vedtægter

Formand:
Dorthe Elise Svinth
Næstformand:
Gunvor Wibroe

Øvrig bestyrelse:
Bo Hammer
Per Faurby
Josefine Skjødt
Henrik Thiesen
Ivan Leon Siehr

Vedtægter

Overførstergårdens historie

På Christian d. 4.’s tid tilhørte Overførstergårdens skovområder slottet Ibstup. Overførstergårdens hovedbygning er formentlig opført medio 1840’erne.

Overførstergården fik sin navn fra ordet ”overførster” – dvs. den embedsmand som havde det overordnede tilsyn og kontrol med skovridderne – ”førstere” (fra tysk Vorst = skov). Selve embedet ophørte i 1911, men administrationen var flyttet fra Jægersborg (et af fem skovdistrikter) til hovedstaden – allerede få år efter bygningens opførsel.

Overførstergården var i forskellige velhaveres eje, indtil den i 1932 blev købt af en af ingeniørfirmaet Kampsax’s stiftere, civilingeniør Jørgen Saxild. Han foretog store ændringer på gården og byggede bl.a. en ny fløj på hovedbygningen, så den blev en trefløjet bygning, som den står i dag.

Efter Jørgen Saxilds død overgår ejendommen til København kommunes hospitalsvæsen, som indrettede den til behandlingshjem for alkoholikere (Så vidt det er os bekendt skulle Saxild have testamenteret stedet til Københavns kommune). I forbindelse med en sparerunde nedlægger Københavns kommune behandlingshjemmet Overførstergården pr. 31.12.1992.

En beboerforening ”Overførstergårdens Venner” forsøgte forgæves via retssystemet at få erklæret lukningen (og et eventuelt salg af ejendommen) ulovlig (med påstanden at det var en testamentarisk gave).

Herefter gik Kooperativt Idécenter (KIC) ind med det formål at åbne et herberg for alkoholikere. KIC var sammensat af 3 fagforbund, der ville gøre noget for arbejdsløse a-kassemedlemmer og andre socialt udsatte (havde flere projekter i gang). KIC nedsatte en bestyrelse for Den selvejende Institution, Overførstergården (som blev identisk med bestyrelsen for Herberget Overførstergården).

Bestyrelsens første mål blev at købe gården af Københavns kommune og omdanne den til et herberg, som kunne drives med overenskomst med Københavns amt. Med god opbakning fra Sygekassernes Helsefond lykkedes det at opnå støtte fra Socialministeriet, Sundhedsministeriet m.fl.

Alligevel skulle der efterfølgende gå endnu 3 år, før det lykkedes at opnå de nødvendige aftaler med Københavns amt. Amtet kunne ikke leve op til den oprindelige aftale, så løsningen blev at amtet købte ejendommen, og bestyrelsen lejede lokalerne af amtet. De indsamlede midler blev brugt til nødvendige istandsættelser og står som pant i ejendommen.

Et smukt istandsat herberg åbnedes i august 1996 med plads til 19 hjemløse, et haveservicefirma, VIRKO, som tog sig af arbejdstræning (nu indtægtsdækket virksomhed OFG Haveservice). Herberget er siden udvidet med 4 udslusningsboliger. Formålet er – ud fra et demokratisk og socialt livssyn – at tilbyde bolig og ophold, uddannelses- og erhvervsaktiviteter mv. til personer, der er hjemløse eller ikke kan tilpasse sig det almindelige samfundsliv, især på grund af alkoholproblemer og psykosociale vanskeligheder.

Personale

Ledelse

Forstander

Tore Imingen

Personale

Socialrådgivere

Laura L.

 

Socialrådgivere

Helen V.

 

Kontaktpersoner:

Janus J.
Paw S.
Annette L.

Kontaktpersoner:

Line G.
Janne A.

OFG Haveservice:

Dan N. 

 

Anders S.

Kok

Sara H.

Weekendnattevagter:

Julie K
Eskil H
Peter V

Ekstern bogholder:

Ane Breddam

Ledige stillinger

Der er i øjeblikket ingen ledige stillinger.

Tilsynsrapporter