VIKA genbrug og antik startedes i juni 2000 på frivillig basis af folk, der søger hjælp på Overførstergården og som har interesse for og viden om genbrug, håndværk og handel. Formålet er at drive en social virksomhed, der aktiverer hjemløse, driver genbrugsvirksomhed med møbler, glas, porcelæn, legetøj, edb-udstyr m.m. VIKA startede Gentofte Loppemarked med 45 stadepladser ved Charlottenlund Station i 2000. I august 2001 åbnede butikken "Antik og Genbrug" på Strandvejen i Hellerup. Butikken er siden flyttet til Virum.

VIKA startede som en andels - virksomhed, men er siden omdannet til et anpartsselskab, ejet af en erhvervsdrivende fond, der sikrer at overskud bruges til formålet.